Studentermedhjælpere til SDU IT Support i Odense

You'll be redirected to
the company's application page
Har du lyst til at blive en del af et fantastisk team med andre studentermedhjælpere i SDU IT? Er du studerende på SDU og frisk på nye udfordringer ved siden af dit studie? Er du motiveret af at skabe værdi for andre, og klar til at tage ansvar for at levere professionel support til studerende og medarbejdere på SDU? Så er du måske én af de studentermedhjælpere, vi leder efter.
SDU IT Support søger 3 studentermedhjælpere
SDU IT spiller en central rolle i universitetets digitale infrastruktur og udvikling. Vi understøtter forskning, uddannelse, administration og vidensamarbejde gennem drift, support og strategisk digitalisering.
Vi stræber i SDU IT efter at udnytte de ressourcer, vi allerede har, på en klogere og mere effektiv måde, samtidig med at vi udforsker nye muligheder og løsninger. Vi ønsker at handle proaktivt og tage initiativ, før udfordringer vokser sig store, og endelig er det vigtigt for os at levere med høj hastighed, men uden at det sker på bekostning af trivsel eller kvalitet.
Som studentermedhjælper i SDU IT Support behøver du ikke være it-ekspert. Men du skal have lyst til og nysgerrighed på teknik og brug af digitale løsninger. Vigtigst af alt, så skal du have stor lyst til at hjælpe andre med tekniske problemstillinger og it-spørgsmål.
Dine opgaver vil typisk ligge indenfor områderne at yde it-support til studerende og ansatte, hjælpe ansatte med brug af AV-løsninger, lave it-installationer på vores værksteder og hjælpe ved digitale eksamener
I din ansøgning vil vi gerne kunne læse, at du
- Er udadvendt, serviceminded og trives i samarbejde med andre
- Har lyst til at lære og mod på nye udfordringer
- Er fyldt med energi og lyst til at yde sit bedste for at give studerende en god service
- Er teknisk nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Arbejder struktureret og har sans for orden
- Kan følge procedurer og formidle teknisk viden klart og forståeligt
- Er velformuleret og kan supportere på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt (vores primære sprog er dansk)
Vi tilbyder en arbejdsplads med
- Et stærkt fagligt miljø, gode sociale relationer og en hverdag med humor og højt til loftet
- En varieret og lærerig hverdag med en bred variation af opgaver inden for IT-support til primær studerende med også undervisere, forskere, administrative medarbejdere og samarbejdspartnere
- Mulighed for at udvikle både dine tekniske kompetencer og dine kommunikationsevner
- Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel, humor og faglig udvikling går hånd i hånd
- En respekt og forståelse for at dit studie på SDU har den højeste prioritet
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning – og til at byde dig velkommen i teamet. BEMÆRK at for du kan komme i betragtning til stillingen, skal du være studerende på en videregående uddannelsesinstitution.
Om SDU IT
SDU IT er omdrejningspunktet for drift og udvikling af it- og digitalisering på tværs af forskning, uddannelse, vidensamarbejde og administration på SDU. Vi er en samlet enhed med over 160 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger og 9 teams.
I takt med den hastige digitale udvikling er der også ændrede vilkår for at være en it-afdeling. Ud over det klassiske supportbehov hos brugerne, leverance af it-løsninger og sikker drift, har vi også et dedikeret fokus på procesudvikling og brugerdialog med henblik på f.eks. afdækning af et effektiviseringspotentiale eller indsigter i smartere anvendelse af de digitale løsninger, vi implementerer. Det kræver et stærkt strategisk fokus, veludviklede interne processer og et blik rettet mod fremtiden, så vi kan handle proaktivt ift. de muligheder digitaliseringen byder på. Som SDU IT har vi derfor et bredt fokus, når vi siger, at vi flytter SDU digitalt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Denne stilling er som studentermedhjælp med gennemsnitligt 9 timer pr. uge. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og PROSA. Tjenestested er SDU Campus Odense.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn
Ansættelse vil ske med forventet start 1. september 2026.
Ansøgningsfristen er onsdag den 3. august 2026. Samtaler afholdes i ugerne derefter.
Har du spørgsmål kan du kontakte: It-medarbejder Anja Rasmussen, anja@sdu.dk
Ved ansættelse som studentermedhjælp er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU eller en anden videregående uddannelsesinstitution.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Prep Tools
ACE YOUR INTERVIEW IN REAL-TIME
Silent AI Co-Pilot
Real-time interview help
"Why University of Southern Denmark, SDU?"
💡 Mention their Higher Education and your passion for IT Support
YOUR RESUME KNOWS THE QUESTIONS
AI Question Predictor
Based on Studentermedhjælpere til SDU IT Support i Odense role
STUCK ON A QUESTION? PRACTICE IT
Practice Any Question
Get instant AI feedback
"How would you design a scalable system for University of Southern Denmark, SDU's use case?"